fredag den 2. november 2012

Flere cupcakes undervejs


Så er 2.klasse i gang med deres næste projekt: Et billede med flere cupcakes. 


Vi så igen på Wayne Thiebauds skønne billeder, og talte om hvordan kagerne lignede hinanden i størrelse og form, selvom frostingen ofte havde forskellig farve.

Jeg udleverede et lille stykke karton til hvert barn (6-7 cm bredt) og bad dem om at tegne en cupcake, der fyldte næsten hele bredden. Igen repeterende vi formen på selve kagen: en svag bue for neden, skrå sider og en svag zigzag bue for oven. Frostingen skal have omtrent samme højde som kagedelen. 

Når tegningen var godkendt, klippede de kagen ud og brugte den som skabelon. De måtte selv vælge, om de ville lave 3-4 kager på række, eller om det skulle være rækker af lækre kager.

Timen gik alt for hurtigt, og flere af børnene foreslog, at vi skulle have billedkunst 3 gange om ugen ... og det kunne da være rigtig hyggeligt!

Jeg vender tilbage med flere billeder når vi er nået lidt længere.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar