Det gyldne snit

Maleri af Susanne Mainsøe. Bragt med hendes tilladelse.

Det gyldne snit har jeg undervist om mange gange - men flest gange i matematik! Der er nemlig masser af smuk matematik omkring det og fibonacci-talrækken, som hænger tæt sammen med det gyldne snit, men nok om det her.

Det gyldne snit har været brugt af kunstnere i over 2500 år til at skabe interessante kompositioner. Old-matematikeren Euclid skriver: Den mindste del skal forholde sig til den største del, som den største del til hele linjen. Omsat til tal vil det sige at 3/5 »5/(3+5). Gik vi længere i fibonacci-rækken ville forskellen blive mindre, men det er nu engang så praktisk at skulle dele i 8, så det holder vi os til.

… Men som jeg skrev tidligere, omsatte Susanne Mainsøe på mit nyligt overståede malekursus det til enkle praktiske retningslinjer for billedopbygning. Første gang du læser det igennem, kan det måske godt virke lidt teknisk, men allerede efter et par gange, falder det langt letter - så hold ud :-)

Sæt streger midt på lærredet.

Halvér begge steder, så du får en 4*4 inddeling.

Halvér igen, så du har en 8*8 inddeling.

Sæt små krydser i det gyldne snit. Det er en god idé at placere noget spændende et af de steder.Man kan også lægge horisontlinjen langs det gyldne snit (altså 3 tern nede ... eller 5 tern nede, hvis man ønsker en stor himmelflade).

 Undgå at placere noget spændende lige i midten, for så vil øjet hurtigt "kede sig".

 Indtegn diagonalerne. Det er gode veje ind i billedet og ud af det.

 Indtegn hjørnerne ved at tegne fra midten af begge sider.

Hjørnerne skal også friholdes fra vigtige elementer.








Jeg gik straks hjem fra malekurset og satte mig til at analysere nogle af Susanne Mainsøes billeder, og så hvordan hun har brugt det. Prøv også at google "det gyldne snit" og se hvordan andre kunstnere og fotografer bruger det.

Nu skal jeg bare i gang med at øve mig, for mine kompositioner har bestemt godt af en opstramning - så endnu en gang: Tak Susanne.