mandag den 27. august 2012

Hvordan lærer man at tegne? (Del3) - overlapning

Vi vil gerne have børnene til at arbejde med dybden i deres tegninger, så de bliver mere interessante, men før jeg læste Mona Brookes bog, var min undervisning i det, slet ikke så systematiseret.

Jeg har klippet nogle store kulørte former ud af karton. 



Efter en repetition af formalfabetet, sætter jeg to figurer op med "tyggegummi". Vi taler om, hvad man tegner først. Når man skal tegne figuren bagved, løfter vi blyanten og tegner i luften, der hvor figuren er dækket. Jeg tegner først på et stort papir/tavlen, og bagefter tegner børnene. 
Derefter tegner vi nogle flere kombinationer med to figurer efter sammen princip: tale om teknikken, jeg tegner, de tegner.



Så udvider vi antallet af figurer. Nogle klasser synes det er rigtig sjovt, at laver det "supersvært" med mange figurer. De elever, der har svært ved det eller er meget langsomme tegner en del af motivet. (Jeg plejer at sige, at et portræt jo er lige så godt som et billede af hele personen. Det er vigtigt, at eleverne føler, at de lykkes med øvelserne!)
De hurtige farver figurerne, de langsommere tegner bare formerne op.

Sæt gerne nogle af småtegningerne ind i Min egen bog, så børnene husker øvelserne.




Til sidst kan de selv tegne nogle overlappede figurere, uden de er gennemgået først.



Jeg overvejer om man måske kunne afslutte gangen med at de tegner en formrobot. 
Jeg vender tilbage, når jeg har prøvet det!



3 kommentarer:

  1. Guld!!!!
    Nu må jeg have fat i den bog! Smiler!
    Er ellers godt tilfreds med denne gennemgang! - lige hvad jeg kan bruge.

    Tror det være en god ide med robotten, eller en skulptur...
    Pia

    SvarSlet
  2. Jeg modtog for kort tid siden Mona Brookes bog, da du så varmt anbefalede den, og jeg har netop mine elever igang med et forløb, der ligner dit, så Tina tusinde tak fordi, du deler alle dine fantastiske gode idéer.

    Hilsner fra Tatjana

    SvarSlet
  3. God fornøjelse med bogen. Håber du bliver lige så begejstret som jeg :-) Måske kan man se nogle resultater på din blog på et tidspunkt ... ?

    SvarSlet